Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona ønsker at hente en afløser for Jordi Alba. Nu skulle de have udset sig Bundesliga-forsvareren Borna Sosa til denne opgave.
Den catalanske storklub har været sat i forbindelse med en lang række forsvarsspillere i løbet af de seneste måneder. Nu er de også blevet kædet sammen med Borna Sosa, der spiller som venstreback i Stuttgart. Det skriver SPORT.
Til en start er det formålet med dette indkøb, at den 24-årige Sosa skal sørge for, at Jordi Alba får konkurrence i næste sæson. Det er dog også med den hensigt, at han på sigt skal afløse den aldrende forsvarer.
Ifølge Sky Sports har Barcelona haft en talentspejder til stede under Stuttgarts seneste kamp, hvilket angiveligt skulle have medført, at de har fået større interesse for ham.
I hans kontrakt er der indskrevet en klausul, der gør, at han kan købes fri til 25 millioner euro, men det kræver dog, at Stuttgart ender med at rykke ned. Da de har haft det svært i denne sæson, er det ikke noget, der kan udelukkes.
Sosa, der har en fortid i Dinamo Zagreb, er dog ikke blot på radaren i Barcelona. Det virker dog meget usandsynligt, at han ender med at blive i Tyskland, hvis han bliver købt fri til sommer.