Barcelona har angiveligt intentioner om at afløse kaptajn Sergio Busquets med Marseille-midtbanespiller Boubacar Kamara
Ifølge spanske Fichajes har Barcelona overvejelser om at hente den franske midtbanespiller Boubacar Kamara. Han spiller i øjeblikket i Marseille, men kan hentes på en fri transfer til sommer. Efter sigende skulle han være en langsigtet afløser for Sergio Busquets.
LÆS OGSÅ: Ingen spørgsmål: Koeman udvandrede fra pressemøde
I en alder af 33 år nærmer Busquets sig den sidste del af sin karriere. Han er stadig i stand til at præstere, men det sker i mindre omfang end før. Det var blandt andet noget, der kunne ses i 1-1-opgøret mod Granada mandag aften.
Da der ifølge Fichajes ikke er nogen reelle alternativer til den 33-årige Barcelona-kaptajn i klubben, vil den catalanske klub være nødt til at hente en afløser før eller senere.
Nu er Kamara dukket op som potentielt transfermål for Barcelona, da han har vist, at han har et enormt potentiale, men også grundet hans kontraktsituation i Marseille.
Den 21-årige midtbanespiller er et produkt af Ligue 1-klubbens ungdomsakademi. Tidligere har han indtaget rollen som midterforsvarer, men er siden overgået til primært at spille en defensiv midtbaneposition, hvor han har formået at etablere sig selv.
Kamara har spillet 128 kampe for Marseille på tværs af alle turneringer, hvori han har bidraget med tre mål og fem oplæg. Han er også fast mand på det franske U21-landshold, men har dog endnu ikke fået sin debut for A-landsholdet.
Barca er dog ikke ene om at vise interesse for den unge midtbanespiller, da han også er på radaren i klubber som Paris Saint-Germain, Arsenal og Manchester United. Derfor bliver det interessant at se, om det er muligt Barca at hente ham som afløser for Busquets.
LÆS OGSÅ: Ronaldo overhaler Messi som bedst betalte fodboldspiller
For Barcelona er det dog særligt en fordel, at hans kontrakt med Marseille udløber til sommer, da de næppe ville have de økonomiske kræfter til at gå ind i en budkrig med PSG.