Sergio Agüero bekræftede onsdag, at han indstiller sin karriere. Derfor er Barcelona nødt til at finde en afløser.

Og denne afløser kunne potentielt være Juventus-angriber Federico Bernardeschi. Det skriver SPORT.

LÆS OGSÅ: Medie: Joan Laporta lover Xavi to spillerindkøb i januar

Det catalanske medie rapporterer, at Barcelona-fodbolddirektør Mateu Alemany har mødtes med Federico Pastorello, der er agent for Bernardeschi. Her talte de om et skifte til Barcelona på en fri transfer til sommer.

Bernardesch står uden kontrakt efter denne sæson, og er derfor en god mulighed for Barcelona, da deres økonomi ikke tillader et stort indkøb.

Efter Xavi har taget over som træner i Barcelona, har han lagt vægt på, at han ønsker at styrke truppen. Og det er særligt den offensive del af truppen, han ønsker at styrke, hvilket potentielt kan blive med Federico Bernardeschi.

På trods af, at han har spillet 17 kampe for Juventus i denne sæson, er det kun blevet til et enkelt oplæg for den italienske klub. Derfor er der ikke udsigt til, at han får forlænget sin kontrakt, hvorfor han leder efter en ny klub.

Der er dog hårdt brug for forstærkninger til offensiven i den catalanske klub, hvilket kan være en åbning for den nuværende Juventus-angriber.

Efter Agüero har måtte stille støvlerne på hylden, er der opstået et hul i offensiven i den catalanske klub, som de skal forsøge at lukke. Den eneste måde at gøre dette på, er ved at hente nye kræfter til.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona villige til at sælge 3 spillere for at hente Haaland

Dertil forsøger man også at skille sig af med Luuk de Jong i det kommende transfervindue, mens både Memphis Depay og Martin Braithwaite er ude med skader.