FC Barcelona vil styrke truppen til sommer, og kigger i denne forbindelse i retning af Juventus.

Det er ikke nogen hemmelighed, at økonomien i FC Barcelona ikke ligefrem er fremragende. Derfor kan det blive vanskeligt for den catalanske klub at foretage indkøb.

Derfor har Barcelona heller ikke været nævnt i forbindelse med de større transfers, der forventes at ske til sommer.

Tværtimod har de primært været sat i forbindelse med spillere, der står uden kontrakt til sommer. Det betyder nemlig, at de kan blive hentet til Camp Nou ganske gratis.

En af dem, der står uden kontrakt efter denne sæson, er fransk Adrien Rabiot, som ikke forventes at forlænge sit ophold i italienske Juventus.

Ifølge Fichajes har Barcelona et ønske om at hente den 27-årige Rabiot til sommer, men der er dog én ting, der kan ende med at sætte en stopper for dette skifte.

Det spanske medie skriver nemlig, at Rabiot ganske vist er åben for et sådant skifte, men at han kræver ens årsløn på intet mindre end 10 mio. euro.