Det er ikke nogen hemmelighed, at veteranen Sergio Busquets er i sin karrieres efterår. Derfor er FC Barcelona gået på jagt efter en langsigtet afløser for ham.

Det er svært at spå om, hvor lang tid Sergio Busque har tilbage i FC Barcelona. Hvad der dog står klart er, at den spanske klub har sat gang i deres jagt efter en afløser for den mangeårige Barcelona-spiller.

– LÆS OGSÅ: Romelu Lukaku har besluttet sig om fremtiden

I denne sammenhæng er de allerede blevet kædet sammen med flere forskellige spillere, hvilket blandt andet gælder Wolves’ Ruben Neves.

Barcelona-træner Xavi skulle have stor interesse i at hente Ruben Neves, men det kan vise sig at blive vanskeligt. Den engelske klub er nemlig ikke interesseret i at slippe ham for en lille sum.

I og med, at den catalanske storklub har problemer med økonomien, er der derfor begrænset tro på, at de kan få en aftale i stand med Wolves, hvorfor Ruben Neves – på nuværende tidspunkt – ser ud til at være udenfor rækkevidde.

Ifølge 90min har det fået Barcelona til at se i retning af Real Sociedad, da de også har et godt øje til den blot 23-årige Martin Zubimendi, som de også ser som en potentiel afløser for Busquets på sigt.

Martin Zubimendi har kontrakt med Real Sociedad frem til juni 2025, hvilket betyder, at Camp Nou-klubben er tvunget til at købe ham fri af denne kontrakt.

– LÆS OGSÅ: Står uden kontrakt til sommer: José Mourinho vil hente PL-profil

Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 30 millioner euro, hvorfor han vil være billigere at hente end Ruben Neves. Spørgsmålet er dog, om Real Sociedad reelt set har interesse i at sælge ham denne sommer.