FC Barcelona har – trods en dårlig økonomi – et ønske om at styrke truppen til sommer. Dette har fået dem til at kigge i retning af AS Monaco.
Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona har et ønske om at styrke deres trup til sommer, selvom det kan blive svært for dem at foretage indkøb.
Af denne grund har de også i sinde at holde deres fokus på at styrke få positioner. En af de positioner, som de er klar til at bruge penge på at styrke, er deres højreback.
Dette har fået dem til at kigge i retning af Monaco, da de ifølge avisen SPORT har et godt øje til den 21-årige Vanderson.
Den brasilianske forsvarer blev hentet til Monaco fra Grêmio i januar 2022, men står det til Barcelona, skal han forlade den franske klub allerede denne sommer.
Da hans kontrakt med klubben løber frem til juni 2027, kommer de dog ikke udenom, at de er nødt til at betale for at hente ham.
Ifølge Transfermarkt har den unge brasilianer en markedsværdi på 18 mio. euro, hvilket er svarende til cirka 135 mio. kr.