FC Barcelona vil hive klubbens tidligere præsident, Josep Maria Bartomeu, i retten.

Da Joan Laporta tiltrådt som præsident blev der igangsat en undersøgelse af hans forgænger Josep Maria Bartomeu. I denne undersøgelse har der især været fokus på hans økonomiske ledelse af klubben.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona forlænger med Gavi i februar

Resultatet er denne undersøgelse vil blive præsenteret på tirsdag. Nu lyder det, at Barcelona har planer om at hive Bartomeu i retten på baggrund af undersøgelsens resultater.

Det er blevet officielt meldt ud af den catalanske klub, at undersøgelsen af Josep Maria Bartomeu og hans ledelse er klar.

Flere gange er Josep Maria Bartomeu blevet udsat for massiv kritik af den nuværende præsident, Joan Laporta. Nu er den uvildige undersøgelse dog værdig, hvilket kan kaste mere lys på sagen.

Det vides endnu ikke, hvad undersøgelsen indeholder, eller hvad man er kommet frem til. Det vil først blive præsenteret på tirsdag, hvor alle konklusioner og fund bliver fremlagt af Joan Laporta.

Allerede nu er det dog blevet gjort klart af Barcelona, at klubben har i sinde at lægge sag an mod Bartomeu og hele hans ledelse. I meddelelsen blev der dog ikke angivet noget om, hvad de konkrete anklager er.

Det er en undersøgelse, der har været lang tid undervejs, og i mellemtiden har der været et utal af rygter. Alt tyder dog på, at Bartomeu i fremtiden skal forsvare sig i en retssal.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil have Grimaldo: 3 spillere kan skifte til Benfica

Den tidligere præsident er af Joan Laporta flere gange blevet beskyldt for at være manden, der er ansvarlig for Barcelonas økonomiske problemer.