Ifølge mediet RAC1 planlægger Barca at arrangere en hyldest til deres tidligere angriber Luis Suarez, når han og hans nuværende hold Atletico Madrid drager til Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Prismærke på 450 millioner: Barca har udset sig La Liga-profil som Busquets-afløser

Den tidligere Barca-spiller, der har haft en rigtig god sæson i Atletico Madrid, vender tilbage til sit tidligere hjem efter en bitter afslutning på hans imponerende periode i den catalanske klub.

Den tidligere bestyrelse under præsident Josep Maria Bartomeu smed angriberen ud af klubben i kølvandet på en forfærdelig afslutning på 2019/20-sæsonen.

Det var en beslutning, der resulterede i kontrovers og debat, hvilket naturligvis er ganske forståeligt. Luis Suarez var nemlig en vigtig spiller for Barca, som flere gange beviste, hvor betydningsfuld han var.

Han leverede nærmest mål på samlebånd, hvilket har gjort ham til klubbens tredje mest scorende spiller i historien. Lionel Messi besluttede sig også for at træde frem og forsvare sin gode ven, da hans exit blev annonceret.

LÆS OGSÅ: Lautaro Martínez åbner op: Derfor gik Barca-skifte i vasken

Under den nye præsident, Joan Laporta, vil Barcelona lave en mindre hyldest til den 34-årige angriber. Det er svært at komme udenom, at det er noget, han har fortjent efter, hvad han har gjort for Barca i den tid, han spillede i klubben.