FC Barcelona er efter sigende en blandt flere klubber, der har Manchester City-angriber Raheem Sterling forud for sommerens transfervindue.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil sælge Griezmann og Dembélé for at finansiere køb af stortalent

Den 26-årige stjerne, der i øjeblikket forbereder sig til EM sammen med resten af det engelske landshold, er for nylig opstået som et potentielt transfermål for den catalanske klub. De ser ham nemlig som en ideel afløser for Ousmane Dembélé.

Ifølge den spanske sportsavis Sport er Barcelona overbeviste om, at de kan skaffe penge til indkøbet af Raheem Sterling, ved at sælge ud af truppen over de kommende måneder. Klubben håber på at kunne starte forhandlingerne med Sterling snarest muligt.

Avisen skriver også, at den catalanske klub også overvejer en byttehandel, der vil sende både en spiller og kontanter til Manchester City. Det vil dog sandsynligvis kun være en løsning, der vil blive anvendt, såfremt de ikke er i stand til at finde pengene til en ren handel.

Sterling har to år tilbage af sin nuværende kontrakt med den engelske klub. Det er dog ikke utænkeligt, at han kan blive solgt til sommer. Manchester City menes nemlig at have i sinde at sælge ud af truppen, da de ønsker at skrabe penge sammen til indkøb af Jack Grealish og Harry Kane.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil hente Francisco Trincao

Siden sit skifte fra Liverpool i juli 2015, har Sterling scoret 114 mål i 292 kampe for Manchester City. I sin tid i klubben har han været med til at vinde tre Premier League-titler, fem League Cups og en FA Cup.