Tidligere Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu bekræfter, at klubben i sommeren 2020 modtog et stort bud på Ansu Fati

FC Barcelona havde muligheden for at sælge den 18-årige Ansu Fati for en stor sum penge. Faktisk var der tale om et beløb, der kunne have reddet hele regnskabsåret, hæver den tidligere Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu.

LÆS OGSÅ: Lewandowskis agent: Denne klub er en ‘mulig destination’

“I sommeren 2020 fik vi et meget godt bud på Ansu, som ville have reddet regnskabet det år,” sagde Josep Maria Bartomeu i et interview med catalanske Mundo Deportivo.

Efterfølgende blev han spurgt om, hvilken klub, der havde afgivet budet. Tilsyneladende havde Mundo Deportivo allerede informationer om dette, for de spurgte også om budet lød på 150 millioner euro, hvilket svarer til 1,1 milliarder kroner.

“Ja. Det var fra en engelsk klub. Det ville have været en direkte fordel for året 2020/21, men i Barcelona hersker sportsprojektet, og økonomien fortsætter,” svarede han.

At Ansu Fati har været skadet i en stor del af 2020/21-sæsonen, har fået stor indflydelse på hans markedsværdi. Ifølge Transfermarkt er hans markedsværdi faldet til 60 millioner euro, hvilket svarer til cirka 450 millioner kroner.

FC Barcelona er dog overbeviste om, at den unge angriber er langt mere værd – ikke blot på den økonomiske front, men bestemt også på den sportslige front.

LÆS OGSÅ: Forhandlinger med Barca-profil brudt sammen

Af denne grund er der også forlydender om, at de har planer om at indskrive en frikøbsklausul på hele 1 milliard euro i hans kontraktforlængelse. Det er svarende til mere end 7,4 milliarder kroner.