Gennem tiderne har FC Barcelona lavet flere spillerindkøb, der ikke har haft den succes, de havde håbet. At hente den brasilianske angriber Malcom fra Bordeaux lidt over 300 millioner kroner, er der ét af de mindst succesfulde indkøb, de har lavet.

LÆS OGSÅ: Mascherano åbner op: Sådan føltes det at forlade Barca

Angriberen var at finde i den catalanske klub i 2018/19-sæsonen, hvor han scorede fire mål i 24 kampe. Hans mest velkendte mål blev scoret i semifinalen i Copa del Rey mod Real Madrid, ligesom han også scorede i et opgør mod Inter i Champions League.

Den 23-årige spiller startede dog kun inde i seks La Liga-kampe for FC Barcelona, efter hans sommerskifte fra Bordeaux i 2018, da han allerede året efter skiftede til Rusland.

Nu kan det spanske medie Cadena Ser fortælle, at klubben betalte en kommission på hele 74 millioner kroner til spilleren repræsentant Maria Minguella Pimentel, for at sikre hans underskrift.

Angriberen var allerede blevet annonceret som ny signing i den italienske klub Roma, før et dramatisk skifte så ham flytte til Camp Nou i stedet.

LÆS OGSÅ: MLS-spiller er overbevist: “Vi vil helt sikkert se ham her”

Det er nu blevet afsløret, at Barcas daværende formand, Josep Maria Bartomeu, sammen med andre højtstående medlemmer af FC Barcelona, underskrev et dokument, der bekræftede, at agenten ville få udbetalt 74 millioner kroner, når aftalen var i hus.