Josep Maria Bartomeu, den tidligere præsident i FC Barcelona, har i et interview med TV3 Gol a gol-program afvist, at han skulle have spillet en rolle i lækket af Messis kontraktlige forhold hos FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona får penge i kassen: Tjener millioner på La Masia-talenter

Det blev nemlig lækket i El Mundo Deportivo, hvor man kunne bekræfte, at Lionel Messi har tjent mere end 4 milliarder kroner siden 2017.

“Det er ikke rigtigt, at jeg har lækket Messis kontrakt. Lionel Messi fortjener, hvad han har tjent. Hvis man ikke var midt i en pandemi, så ville Barcelona heller ikke have problemer med at betale Messis løn,” siger Bartomeu, der hentyder til, at Barcelona har været særdeles hårdt ramt, efter coronavirussen kom til.

Lionel Messi skrev under på sin seneste kontrakt tilbage i 2017, og det er ikke gået nogens næse forbi, at den udløber til sommer. Hvis tallene stemmer, så har Messi tjent 555.236.619 millioner euro. Det så dog ikke ud til, at det gik Messi på, da han spillede en god kamp mod Bilbao.

El Mundo Deportivo er naturligvis blevet mødt af stor kritik, da de valgte at dele lækket. Der var dog også mange fans, som har været hurtige til at pege fingre ad flere Barcelona-personer, da mange tror, at dette er endnu et forsøg på at få Messi til at forlade klubben.

Der var mange, der troede, at Josep Maria Bartomeu stod bag lækket, men han afviser dog blankt at have været involveret.

LÆS OGSÅ: Mauricio Pochettino afslører: “Vi var tæt på at indgå en lejeaftale med Messi”

Lionel Messi og Barcelona har begge fået advokater til at undersøge sagen, da man ønsker at finde frem til personen, der står bag lækket.