FC Barcelona arbejder fortsat på at bringe Robert Lewandowski til klubben. Det er dog endnu ikke lykkedes for den catalanske klub.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona arbejder på at hente Robert Lewandowski til Camp Nou denne sommer.

– LÆS OGSÅ: Martin Braithwaite: ‘Jeg har vist, at jeg er stærk’

Den polske angriber skulle være deres klare toptransfermål for denne sommers transfervindue, men Bayern München har tilsyneladende ikke i sinde at gøre det nemt for catalanerne.

Til trods for, at Lewandowski allerede har gjort det klart – både for klubben og offentligt – at han ønsker at forlade München til fordel for Barcelona, har klubben endnu ikke sluppet ham.

Og nu skriver SPORT, at Barcelona har fået endnu et bud afvist. Angiveligt skulle de have budt 32 millioner euro samt yderligere fem millioner euro i bonusser, hvilket ikke har været nok den tyske klub.

Den spanske avis skriver, at Bayern München er opsat på at få mindst 40 millioner euro for den 33-årige Lewandowski.

Det lyder, at Barcelona skulle være åbne for at betale de 40 millioner euro, men at de skulle være meget interesserede i at prøve at få den tyske klub til at sænke sin pris.

– LÆS OGSÅ: Christian Eriksen slår fast: Her vil jeg spille

Én ting er dog sikkert, og det er, at både Barcelona og Lewandowski inderligt håber på, at et skifte kan blive en realitet denne sommer.