Bundesliga-giganterne Bayern München led onsdag aften deres største nederlag i mere end 40 år.

Bayern München chokerede onsdag aften, da de led et stort nederlag i den tyske pokalturnering. Intet mindre end 5-0 lød resultatet på, da dommeren fløjtede kampen mellem Borussia Mönchengladbach og Bayern München af.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United forventer at miste Paul Pogba

De tyske mestre stillede med en stærk og stjernespækket trup, men alligevel indkasserede de det første mål efter kun 71 sekunder. Efter 21 minutter var de bagud med 3-0.

Det er første gang i 27 år, at Bayern München har lukket så mange mål ind på så kort tid. Desuden er det klubbens største nederlag i den tyske pokalturnering i 43 år, da det overgår 5-1-nederlaget i kvartfinalen i Köln i 1972. Det skriver CGTN.

Den franske midtbanespiller Kouadio Kone scorede sit første mål for Gladbach, efter lidt over et minuts spilletid. Herefter var det den algeriske forsvarer Ramy Bensebaini og schweiziske angriber Breel Embolo, der fik sendt bolden i nettet.

Det er anden sæson i træk, at Bayern München er blevet slået ud af den tyske pokalturnering i anden runde. Sidste år blev de sendt hjem, efter at have tabt en straffesparkskonkurrence i Holstein Kiel.

Bayern München var dog ikke den eneste tyske storklub, der led et overraskende nederlag. Bayern Leverkusen tabte nemlig også 2-1 til Karlsruhe på hjemmebane, hvor sydkoreanske Choi Kyoung-rok scorede sejrsmålet.

LÆS OGSÅ: Koeman fyret: Han afløser ham

Bedre gik det dog for Dortund, da de på hjemmebane sikrede sig en sejr på 2-0 over Ingolstadt tirsdag.