Bayern München har meldt sig ind i kampen om at sikre sig den nuværende Chelsea-forsvarer Antonio Rüdiger til sommer.

Der er stor tvivl om, hvorvidt Antonio Rüdiger ender med at forlænge med Chelsea til sommer. Han stiller nemlig meget høje lønkrav, som Chelsea endnu ikke har imødekommet.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil sende ungt talent videre til sommer

Rüdiger er på radaren i flere klubber forud for sommerens transfervindue, hvor han kan hentes på en fri transfer.

Blandt andet har der været meldinger om, at Paris Saint-Germain og Real Madrid har vist interesse for at hente den 28-årige tyske forsvarer til sommer.

Nu skriver det spanske medie Fichajes, at Bayern München også har meldt sig ind i kampen om at hente Antonio Rüdiger i sommerens transfervindue.

Den tyske storklub har nemlig bekræftet, at Niklas Süle forlader klubben til sommer, hvor han skifter på en fri transfer til rivalerne fra Borussia Dortmund.

Dette har medført, at Bayern München nu er gået på jagt efter en forsvarer, der kan fungere som afløser for Süle, og i denne forbindelse har de angiveligt udset sig Antonio Rüdiger.

LÆS OGSÅ: PL-klub har kontaktet Bayern: Vil hente Müller til sommer

Det er dog ikke blot Rüdiger, der er havnet på radaren i den tyske storklub. De har nemlig også et godt øje til både Stefan de Vrij og Mönchengladbachs Matthias Ginter.

author avatar
Nicolai Busekist