Onsdag aften vandt Bayern München 4-0 over Benfica. Sejren fik de i hus uden Julian Nagelsmann – og det var ikke uden grund.

Onsdag aften sikrede Bayern München sig endnu en sejr i Champions League, da de slog Benfica med 4-0.

LÆS OGSÅ: Piqué tangerer Roberto Carlos-rekord

De var dog ikke fuldtallige, for på sidelinjen var der en meget bemærkelsesværdig mangel. Der var nemlig ingen Julian Nagelsmann.

Nu viser det sig, at det ikke skyldtes, at han var faret vild på vej til stadion, men derimod fordi den tyske cheftræner er blevet smittet med coronavirus. Det oplyser Bayern München på deres officielle hjemmeside.

Det viste man dog ikke, inden kampen, men for at være på den sikre side, besluttede man, at han ikke skulle med til kampen, da han op til opgøret havde influenza-lignende symptomer.

Senere viste det sig, at det var en god idé, at han ikke dukkede op på stadion, for på trods af, at Julian Nagelsmann allerede er færdigvaccineret, er han blevet testet positiv for coronavirus.

Som følge af dette var den 34-årige cheftræner ikke med, da resten af mandskabet rejste hjem til München. I stedet blev hans transportmiddel et ambulancefly, så man ikke risikerede, at han smittede andre med coronavirus.

LÆS OGSÅ: Manchester-klubber viser interesse for Barcelona-transfermål

Efter hjemrejsen skal han en tur i selvisolering i sit eget hjem, hvorfor han heller ikke vil være til stede, når Bayern München får besøg af Hoffenheim på hjemmebane på søndag.