Bayern München har tangeret FC Barcelonas bedrift fra 2009, hvor de under Pep Guardiola vandt seks titler på et år. Det samme har Bayern München opnået, da de har vundet alle seks titler, der har været tilgængelige for dem i år.

LÆS OGSÅ: Følelsesladet Neymar: “Jeg ved ikke, hvor meget mere jeg kan klare”

Det betyder, at de er løbet med sejren i både Bundesligaen, den Tyske Cup, Champions League, den Tyske Super Cup, den europæiske Super Cup og nu VM for klubhold. De fuldendte deres bedrift i Qatar, hvor de vandt 1-0 over Tigres, hvor de derfor også opnåede en bedrift, som senest er set i Barcelona under Pep Guardiola i 2009, ifølge Marca.

Tigres fra Mexico formåede at holde ganske beundringsværdigt ud mod den tyske storklub, men i sidste ende kunne de dog ikke holde dem tilbage. Med Joshua Kimmich og David Alaba på midten, dominerede de deres sydamerikanske modstandere fra start, hvor de også fik et mål scoret af Robert Lewandowski, der dog blev annulleret af VAR. Benjamin Pavard fik til sidst brudt tørken.

Barcelona opnåede den samme bedrift tilbage i 2009, hvor de vandt 2-1 over den argentinske klub Estudiantes i samme turnering i Abu Dhabi, men de havde dog brug for forlænget spilletid til at sikre sig sejren.

LÆS OGSÅ: City vil ikke nøjes: Vil hente både Lionel Messi og supertalent til sommer

Dengang blev kampen åbnet af Mauro Boselli, der scorede for Estudiantes, men herefter blev kampen vendt af henholdsvis Pedro og Lionel Messi. Sidstnævnte blev også kåret som matchvinder, efter at have scoret sit mål i det 110. minut.