Bayern München har brug for en ny angriber, efter at have solgt polske Robert Lewandowski til FC Barcelona sidste år.
Efter at have solgt Robert Lewandowski til FC Barcelona, har Bayern München ikke hentet en spiller, der kan fungere som afløser for den polske stjerne.
Den tyske klub har dog planer om at hente en sådan spiller til sommer, hvilket har medført, at de er blevet kædet sammen med flere forskellige spillere.
Blandt andet har der været forlydender om, at de vil gøre et forsøg på at hente Harry Kane til sommer, da han kun har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Tottenham.
Ifølge Calciomercatoweb er det dog ikke blot Kane, der er på radaren i den tyske storklub, da de også har udset sig to andre potentielle kandidater.
Det italienske medie skriver, at Bundesliga-klubben også gør sig tanker om at hente enten Lautaro Martinez i Inter eller Dusan Vlahovic i Juventus til sommer.