Bayern Münchens direktør, Oliver Kahn, har understreger, at Bundesliga-klubben har opgivet at forlænge kontrakten med David Alaba, der ikke har ønsket acceptere klubbens tilbud. De har forsøgt at forlænge kontrakten i et stykker tid, men nu tyder det på, at de har givet endegyldigt op.

LÆS OGSÅ: Medie: Braithwaite er Barcas nye leder

Alabas nuværende kontrakt udløber til sommer, hvor han vil kunne forlade klubben på en fri transfer. Derfor har der også været rygter om, at han er på vej til flere forskellige europæiske storklubber til sommer.

Meget tyder dog i hvert fald på, at han ikke bliver Bayern München, da han gentagende gange har afvist de kontrakttilbud, som klubben har præsenteret ham for. Og nu er klubben ikke længere villige til at strække sig, for at gøre ham tilfreds.

“Vi har haft den røde løber rullet ud for David Alaba og strakte os til vores grænser. David og især hans rådgiver Pini Zahavi valgte ikke at gå på den røde løber, så vi har rullet den tilbage,” siger direktør Oliver Kahn ifølge Bild.

“Jeg kan ikke se, hvordan det (en forlængelse, red.) kan ske lige nu. David har været i Bayern i 12 år, hvor ti af dem har været som professionel. Lige nu orienterer han sig mod andre steder, og det må vi acceptere,” fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Maradona obduceret: Ingen tegn på alkohol og stoffer

Den 28-årige Alaba har spillet 404 kampe for Bayern Münche. I disse kampe er det blevet til 32 mål og 49 oplæg.