Major League Soccer-klubben Inter Miami, som David Beckham er medejer af, har tirsdag præsenteret, at man har hentet en forstærkning til holdet fra Premier League.

LÆS OGSÅ: Vil lokke Messi til klubben: “Vi har en reel chance”

Klubben oplyser således, at man har indgået en aftale med venstrebacken fra West Bromwich, Kieran Gibbs, der vil være gældende fra sommer af, når hans kontrakt med Premier League-klubben udløber.

Inter Miami har dermed sikret sig Kieran Gibbs, der har indgået en aftale med klubben til og med 2023-sæsonen.

“Kieran er en spændende spiller. Hans teknik, erfaring og arbejdsrate bliver værdifuld for os i venstresiden. Han har haft en stor karriere på de højeste niveauer indtil videre, og vi tror på, at han kan fortsætte sådan med at bringe det samme niveau til Inter Miami og MLS til sommer,” siger Chris Henderson, som har det sportslige ansvar i Inter Miami.

Kieran Gibbs vil mange kende for sin tid i Arsenal, men han har også tørnet ud for West Bromwich og Norwich.

Han står noteret for at have spillet 229 kampe for Arsenal, som han dog valgte at forlade i 2017.

LÆS OGSÅ: PSG-stjerne blev udskiftet: Familien var blevet taget som gidsler

Han står ligeså noteret for at have spillet 10 kampe for Englands landshold.