I lang tid har der været tvivl om Ronald Araujos fremtid. Nu ser det ud til, at han er tæt på at forlænge med Barcelona.
Ronald Araujo har hele tiden gjort det klart, at han ønsker at blive i Barcelona. Han har dog også gjort det klart, at han vil have en kontrakt med en løn, der afspejler hans betydning for truppen.
Det har ført til, at der har været økonomiske uenigheder mellem Araujo og Barcelona. Det har ført til, at forhandlingerne mellem de to parter endnu ikke har resulteret i en underskrift.
Tirsdag har der været møde mellem Barcelona og Ronald Araujo, og det tyder på, at det har været produktivt. Efter mødet har Araujos agent nemlig bekræftet, at de nu nærmer sig enighed og en underskrevet kontrakt.
“Aftalen om at forlænge kontrakten er nu virkelig tæt på. Vi har en meget god fornemmelse – kun de sidste detaljer mangler. Det kan være spørgsmål om dage,” sagde Araujos agent ifølge Fabrizio Romano.
“Araujo vil blive i Barça. Vi arbejder på det,” lød det også fra agenten, der altså bekræftede, at den unge forsvarer har et ønske om at blive i den catalanske klub.
Ifølge Fabrizio Romano vil der være tale om en kontrakt, der løber frem til sommeren 2026. Den spanske storklub har derfor i sinde at binde ham til klubben i de næste mange år.
Såfremt det hele går, som det skal, er det ikke utænkeligt, at Ronald Araujos forlængelse vil blive bekræftet i denne eller næste uge.