I lang tid har der været tvivl om, hvad Jules Koundés fremtid vil lyde på. Nu står det klart, at hans fremtid ligger i Barcelona.
Den 23-årige franske forsvarer skifter Sevilla ud med Barcelona denne sommer.
LÆS OGSÅ: Dembélé: Jeg vil give alt
Han så i lang tid ud til at være på vej til Chelsea, men endnu engang har den catalanske klub forhindret Chelsea i at gennemføre en handel.
Det står klart, efter transferekspert Fabrizio Romano har givet sit famøse ‘Here we go’ til Koundés skifte til Barcelona.
Det skriver han i et opslag på Twitter, hvor han også slår fast, at der nu er opnået enighed mellem Sevilla og Barcelona.
Dog er der endnu ikke blevet skrevet under på den nye aftale, men det forventes, at det kommer til at ske inden længe.
De personlige vilkår kom på plads allerede i weekenden, hvorfor der blot mangler at blive sat en krusedulle på papiret.
LÆS OGSÅ: Martin Braithwaite har massevis af tilbud
Ifølge Fabrizio Romano har Xavi været en af de afgørende årsager til, at Koundé har valgt at skifte til Barcelona.