Efter at have været en del af klubben i 21 år, sagde Lionel Messi denne sommer farvel til FC Barcelona. Den catalanske klub havde ikke råd til at forlænge hans kontrakt, og derfor var argentineren nødt til at søge andre muligheder.

LÆS OGSÅ: Pogbas agent hævder: Han vil til denne klub

På trods af, at han i lang tid har udvist interesse i et skifte til MLS, var det dog endnu ikke det rette tidspunkt for den 34-årige argentiner. Derimod har han skrevet under på en lukrativ kontrakt med franske Paris Saint-Germain.

Lionel Messi har skrevet under på en kontrakt med Parc des Princes-klubben, der løber frem til 2023. Indskrevet i denne kontrakt er der dog en option, der muliggør, at den franske storklub kan forlænge hans kontrakt med yderligere et år.

Det er dog ikke sikkert, at det bliver aktuelt, da Inter Miami angiveligt har planer om at forsøge at bringe ham til MLS. Det bekræfter argentinske Gonzalo Higuaín, der har spillet i Inter Miami siden september sidste år.

“Jeg vil ikke ende i problemer. Jeg ved ikke noget om Leo i Miami. Han har underskrevet en toårig kontrakt med PSG. Klubben vil have ham, så vi får se,” sagde Higuain til ESPN.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Manchester City-stjerne på lejeaftale

Indtil videre er det blevet til 114 minutter på banen for Paris Saint-Germain for Lionel Messi. Han har endnu ikke bidraget med hverken et mål eller et oplæg.