Manchester United har arbejdet på at hente flere forstærkninger denne sommer. Nu har de sikret sig et af Erik ten Hags store transfermål.

I lang tid har Manchester United arbejdet på at hente Ajax-stjernen Antony, men den hollandske klub har ikke været meget for at slippe ham.

LÆS OGSÅ: Ny PL-klub viser interesse for Aubameyang

Men nu er en aftale endelig kommet i stand, lyder det fra den anerkendte journalist Fabrizio Romano.

Han har givet sit famøse ‘Here we go’ til handlen, der kommer til at koste De Røde Djævle 100 millioner euro, hvilket er svarende til cirka 744 millioner kroner.

Det lyder desuden også, at han får en femårig kontrakt, der løber frem til juni 2027. I denne kontrakt er der dog indskrevet en option på yderligere et år.

Det er en stor handel, der faktisk er stor nok til at sætte rekord. Antony er nemlig den dyreste spiller fra Æresdivisonen nogensinde.

LÆS OGSÅ: Mangler kun underskrift: Så meget får Braithwaite for kontraktophævelse

Ifølge Fabrizio Romano formodes det, at aftalen bliver underskrevet i dag, og at Antony slutter sig til den engelske klub inden længe.

author avatar
Nicolai Busekist