Jens Stryger Larsen har for tiden stor succes med resten af det danske landshold ved EM. Han har spillet et godt EM indtil videre, og har flere gange vist sig at være en vigtig spiller for danskerne.

LÆS OGSÅ: Jens Stryger om holdkammerat: Han er bare en maskine

Tilsyneladende er det ikke blot i Danmark, at man har lagt mærke til hans flotte præstationer. Det er også noget, som er blevet bemærket udenfor de danske grænser.

Blandt andet har man fået øjnene op for den danske landsholdsback i Belgien. Der er nemlig forlydender om, at Club Brugge har set sig varm på danskeren, der i øjeblikket tørner ud for italienske Udinese.

Ifølge det belgiske medie Voetbal24 skulle Club Brugge have fulgt Jens Stryger Larsen i et stykke tid, men det er først under EM-slutrunden, at de er blevet overbevist om, at han vil være en god tilføjelse til deres trup.

Mediet skriver også, at cheftræner Philippe Clement angiveligt skulle være meget begejstret for den 30-årige danskeres alsidighed. Dertil får han også ros for sin evne til at dække hele siden som wingback. Han har derfor flere kvaliteter, der har medført, at han er blevet en attraktiv herre i Belgien.

Skulle Club Brugge beslutte sig for at købe Jens Stryger Larsen denne sommer, skal de ifølge Voetbal24 smide omkring 4 millioner euro op på disken, hvilket er svarende til lige i underkanten af 30 millioner danske kroner.

LÆS OGSÅ: Stormede ud fra interview: Nu reagerer Bale

Det er dog ikke sikkert, at det bliver i dette transfervindue, at de beslutter sig for at hente ham til Belgien. Efter denne sæson udløber Jens Stryger Larsens kontrakt med Udinese nemlig. Herefter vil han derfor kunne skifte til en hvilken som helst klub på en fri transfer.