FC Barcelona arbejder på at hente en ny højreback, der kan afløse Hector Bellerin, men han har ikke givet op.
Det bliver ikke nemt for Hector Bellerin at fortsætte i FC Barcelona. På nuværende tidspunkt har den catalanske storklub stort set besluttet sig for at skifte ham ud.
LÆS OGSÅ: Ten Hag har udset Ronaldo-afløser: Koster næsten 900 millioner
Alligevel har han ikke planer om at give op. Den spanske forsvarer vil i stedet gøre en indsats for at bevise, at han fortjener at få en ny kontrakt.
Ifølge den spanske avis SPORT har han benyttet VM-pausen til at arbejde på sin form, hvorfor han nu håber at kunne overbevise Xavi om, at han fortjener en chance.
Da Barcelona får svært ved at hente spillere i januar på grund af deres Financial Fair Play-situation, håber Bellerin, at han får muligheden for at bevise sig selv.
LÆS OGSÅ: Real Madrid vil betale argentinsk stjernes frikøbsklausul
Såfremt han ikke formår at overbevise Xavi og co., vil han forlade klubben til sommer, hvor hans kontrakt udløber. Dermed kan han forlade klubben på en fri transfer.