Bernardo Silva var angiveligt tæt på et skifte til Barcelona denne sommer. I sidste ende blev det dog ikke til noget

Den 28-årige portugiser blev store dele af sommeren rygtet væk fra Manchester City. Her blev han især kædet sammen med et skifte til Barcelona.

LÆS OGSÅ: Klublegende kritiserer United-køb

Til trods for, at der faktisk kom et konkret tilbud på bordet, besluttede Silva-lejren, at det ikke var det rette tidspunkt.

Derfor endte det også med, at de ikke accepterede tilbuddet fra Barcelona. Det betyder dog ikke, at døren er lukket – og Barcelona siges at ville forsøge igen næste år.

“Der var mange samtaler, men der kom ikke noget konkret tilbud på de tidspunkter, vi mente var rigtige. Da det ankom, indså vi, at det ikke længere var det rigtige tidspunkt for alle involverede parter,” siger Silvas far ifølge Marca.

LÆS OGSÅ: Barca-veteran hylder Lewandowski: En gave

“Tingene skal ske rationelt, og det var ikke det ideelle scenarie for Bernardo. Han er en moden spiller. Han er 28 år. Ting skal gøres rationelt – ikke følelsesmæssigt.”

author avatar
Nicolai Busekist