Det lykkedes Lille at vinde Ligue 1 foran Paris Saint-Germain i den forgangne sæson, hvor blandt andet Zeki Celik kunne trække på smilebåndet, mens han løftede sit første trofæ.
LÆS OGSÅ: Kaldes den nye Bruno Fernandes: Solskjær vil hente ham til United
Det kan dog også ende med, at ovennævnte trofæ bliver det eneste, han når at få under bæltet, da han skulle være på vej væk fra Lille. Det siges, at han har flere bejlere i Premier League, herunder Arsenal, Manchester United og Tottenham, ifølge London Evening Standard.
Avisen mener at vide, at højrebacken, der kommer fra Tyrkiet, kommer til at koste i omegnen af 110 millioner kroner.
I Arsenal er der meget, der taler for, at man kommer til at miste Hector Bellerin til sommer, hvorfor man naturligvis er på udkig efter en ny højreback. Det er selvsamme situation, man oplever i Tottenham, da flere rygter lyder på, at Serge Aurier har bedt om at skifte til sommer.
Ole Gunnar Solskjær, Manchester United-manager, har allerede en meget stabil højreback i form af Aaron Wan-Bissaka, men man har dog tidligere set, hvad lidt ekstra konkurrencen om pladsen kan gøre ved spillerne, da man hentede Alex Telles til klubben for at udfordre Luke Shaw, hvilket resulterede i, at Shaw spillede en ekstraordinær sæson.
LÆS OGSÅ: Arsenal er i kontakt med Real Madrid: Så meget skal de betale for Ødegaard
24-årige Zeki Celik ankom til Lille fra İstanbulspor i 2018.