Det kom næppe som den helt store overraskelse for folk, at hollænderen Erik ten Hag i dag blev fyret som manager for Manchester United.

De forrige to år har ikke budt på den fremgang, man havde håbet på i den engelske storklub, og selvom det blev til et trofæ i begge sæsoner, var resultaterne i ligaen under niveau, og det har nu fået sin konsekvens.

Erik ten Hag er smidt på porten, og klubikonet Ruud Van Nistelrooy har midlertidigt overtaget tjansen som manager for United.

Spørgsmålet er, om det kun er midlertidigt, eller hvem skal overtage pladsen som Manchester Uniteds kommende manager?

Så gode chancer er der for Thomas Frank

Thomas Frank er en eftertragtet herre og han har flere gange været kædet sammen med jobbet som Manchester United manager. Hvis ikke nu, så kommer det næppe til at ske.

Til trods for, at den danske træner har været rygtet til klubben i flere omgange, så er han ikke bookmakernes favorit. I skrivende stund får man pengene cirka 12 gange igen, hvis valget falder på Thomas Frank, og det betyder, at der er omkring 8% chance for, at det sker.

Oddsene på Ruud van Nistelrooy er noget lavere, og dermed er chancen større for, at hollænderen overtager.

Den helt store favorit er dog Ruben Amorim fra Sporting Lissabon. Han giver i skrivende stund kun 1.20 gange indsatsen igen, og dermed forventer bookmakerne, at der er omkring 80% sandsynlighed for, at han bliver Manchester Uniteds nye træner.

Hvem tror du, der skal stå i spidsen for United, når rollen gøres permanent?

author avatar
Redaktionen