Det vil ikke være forkert at sige, at Real Madrid kan bryste sig af at have et stjernespækket forsvar, som de har nydt godt af i mange sæsoner. Her snakker man især om makkerparret bestående af Sergio Ramos og Raphael Varane, eftersom de to midtstoppere har leveret uhyre mange stærke optrædender for Los Blancos.

LÆS OGSÅ: Pogba afviser kontraktsnak med United: Ingen bud endnu

Men hvis man har fulgt med i rygtebørsen, så vil man dog vide, at Sergio Ramos og Raphael Varane kan høre til fortiden, når man starter på en ny sæson.

Sergio Ramos’ nuværende kontrakt udløber om få uger, og man har endnu ikke fået bekræftet, om han kommer til at forlænge med Real Madrid. Men der skulle dog være mere, der taler for, at Sergio Ramos bliver, end Varane, hvis kontrakt udløber i 2022, hvilket betyder, at man skal overveje at sælge, hvis man ønsker at indkassere på ham.

Manchester United har flere gange været kædet sammen med Raphael Varane, og de skulle altså igen stå klar med et bud, hvis Real Madrid ender med at skulle sælge ham. Man skulle nemlig i Manchester United være overbevist om, at den 28-årige Varane kan blive den ideelle partner til Harry Maguire.

Varane skulle have afvist ethvert kontraktudspil, som Real Madrid er kommet med, da han angiveligt ønsker nye udfordringer, eftersom han har vundet alt, man kan vinde med Real Madrid. De skulle da også – ifølge Goal – være klar til at sælge ham, hvis de modtager et bud på £52 millioner.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Det ser dog ud til, at Manchester United i første omgang kommer til at fokusere på at sikre sig Jadon Sanchos underskrift.