Rygterne om, at han forlader Real Madrid næste år, har vækket flere klubbers interesse – og en af dem er FC Barcelona.

Endnu en spiller kan blive tilføjet til listen over spillere, der har lavet ‘det forbudte skifte’ mellem Real Madrid og FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Ter Stegen nærmer sig vild rekord

Til sommer står den 26-årige Marco Asensio nemlig uden kontrakt, hvilket FC Barcelona overvejer at udnytte. Det skriver den spanske avis Mundo Deportivo.

Der er ikke udsigt til, at han får forlænget sin kontrakt med Los Blancos, hvorfor han kan forhandle med andre klubber allerede i det kommende transfervindue.

På Camp Nou anser man Marco Asensio som en spiller med stor kvalitet, selvom hans spilletid har været minimal. I denne sæson er det kun blevet til 47 minutter hidtil.

LÆS OGSÅ: Vilde detaljer afsløret: Pogba blev bortført

Den minimale mængde spilletid skulle også have resulteret i, at han selv har et ønske om at forlade Real Madrid. Og potentielt kan det blive til fordel for et skifte til rivalerne fra Barcelona.

author avatar
Nicolai Busekist