Til trods sin høje alder, er 39-årige Zlatan fortsat i forrygende form. Han fortsætter med at score mål for AC Milan i et imponerende tempo, og har spillet en stor rolle i deres nuværende andenplads i Serie A.

LÆS OGSÅ: Forslag om ny liga: United og andre Premier League-klubber stemmer for

Derudover har han også gjort comeback på det svenske landshold forud for sommerens EM. Derfor vil det svenske landshold også kunne nyde godt af Zlatans kvaliteter.

Faktisk har han været nærmest ustoppelig, men nu kan en uventet sag ende med at sætte en stopper for det hele. Han kan nemlig potentielt være kommet i strid med lovgivningen. Det skriver svenske Aftonbladet, der rapporterer, at den svenske angriber har forbrudt sig mod FIFA’s regler. Dette kan ende med at koste ham tre ås karantæne.

Efter sigende består problemet af, at Zlatan firma, Unknown AB, ejer 10% af bettingfirmaet Bethard. I denne sammenhæng er FIFA’s regler dog meget klare. Fodboldspillere må nemlig ikke være økonomisk involveret i bettingvirksomheder. Historisk set, er det noget, der bliver slået hårdt ned på.

LÆS OGSÅ: Bayern afviser Flicks udmelding

Derfor kan det altså ende med at få store konsekvenser for Zlatan. Angiveligt skulle FIFA være klar til at statuere et eksempel på baggrund af svenskerens involvering i sagen. I værste fald kan det medføre tre års karantæne, hvilket sandsynligvis vil betyde et karrierestop for Zlatan.