Martin Braithwaite formåede at sende Antoine Griezmann en tur på bænken. Franskmanden er dog kommet stærkt igen, og han scorede senest to mål mod Granada i La Liga.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona jagter Braithwaite-konkurrent: Hollands angrebskomet er i kikkerten

Braithwaite havde derfor siddet på bænken to kampe i træk, inden Barcelona mødte Real Sociedad i gårsdagens Supercopa-semifinale.

Han fik 78 minutter på banen, inden han blev taget ud. Barcelona formåede at vinde den efterfølgende straffesparkskonkurrence, hvorfor de er klar til finalen, hvor man enten møder Real Madrid eller Athletic Club.

Marca har igen reflekteret over Martin Braithwaites rolle i Barcelona. De kører med overskriften ‘Braithwaite-dilemmaet i Barcelona: En hindring eller en velsignelse?

LÆS OGSÅ: Barcelona gør klar til afsløre ny El Clásico-trøje

“Martin Braithwaite vil gerne have succes i Barcelona. Det sagde han allerede den første dag, han ankom, og han har gentaget det flere gange siden han iklædte sig Barça-trøjen. Den seneste gang var i mandags, hvor han igen slog fast, at han ingen intentioner har om at forlade Barcelona. Hverken i dette vindue eller til sommer. Braithwaites kontrakt udløber i 2024. Indkøbet af den danske angriber er et emne, som alle har en holdning til. Der er dem, der er modstandere af at bruge ham, mens der også er folk, der har bakket op om hans ankomst på Camp Nou. Den første gruppe argumenterer for, at han ikke er angriber-materiale for Barcelona. Hvis man eksempelvis sammenligner ham med Luis Suárez, så er det klart, at han blegner.”

Martin Braithwaite har i denne sæson scoret fem mål i tyve kampe for Barcelona.