Martin Braithwaite har måtte sidde på bænken for en stund, da han har bøvlet med en forstuvet ankel. Skaden pådrog han sig under en træning, hvilket har medført, at han ikke har været på banen siden Copa del Rey-sejren over Athletic.

LÆS OGSÅ: Barcelona giver skadesopdatering på Ansu Fati

Torsdag formiddag var han dog igen at finde på træningsbanen. Her trænede Barca-truppen sammen, for at forberede sig til weekendens store kamp mod Atletico Madrid.

At Braithwaite var med til torsdagens træning, kan antyde, at han også vil være udtaget til truppen, som lørdag skal tage imod Atletico Madrid på Camp Nou.

Ganske vist er der kun en lille chance for, at den danske angriber starter på banen, men han kan dog vise sig at være en nyttig mulighed på bænken. Dette kræver dog, at han er tilbage i rette form, inden de Barca får besøg af deres konkurrenter fra Atletico Madrid.

LÆS OGSÅ: Ter Stegen til ung målmaskine: Bliv hvor du er

I denne sæson er det blevet til otte mål for Martin Braithwaite for Barca på tværs af alle turneringer. Det er dog ved at være et stykke tid siden, at han sidst har sendt bolden i nettet. Hans seneste mål blev scoret i Copa del Rey-semifinalen, hvor de spillede mod Sevilla.

author avatar
Nicolai Busekist