Der er ekstremt livsvigtige point på spil, når Real Madrid og FC Barcelona tørner sammen lørdag aften. Det er verdens største fodboldkamp i manges øjne, og det er to klubber, der har mesterskabet inden for rækkevidde, hvorfor det blot bidrager til spændingen.

LÆS OGSÅ: Magiske Messi scorer topkarakter i La Liga

Atlético Madrid indtager stadig førstepladsen, men det er blot ét point, der adskiller dem og FC Barcelona, mens de har tre point ned til Real Madrid, og i Barcelona er der tro på, at man kan vinde guldet.

Det mener i hvert fald Martin Braithwaite, der har sat nogle ord på drømmene over for TV 2 Sport.

“Der er et mesterskab på spil, og vi kan lugte guldet. Det vil vi arbejde sindssygt hårdt for, så motivationsmæssigt er der ikke nogen forskel overhovedet til den her kamp. Den er det samme, som var det et fyldt stadion,” siger han til TV 2 Sport.

Han har endnu til gode at vinde et mesterskab i sin karriere, men han håber, at det ikke længere er status quo, når denne sæson er forbi.

LÆS OGSÅ: Vil lokke Messi til klubben: “Vi har en reel chance”

“I den her sæson håber jeg på, jeg kan vinde mit første, og det er det, jeg arbejder sindssygt hårdt for. Men jeg ved, at det nok skal komme,” siger Martin Braithwaite.