Ansu Fati måtte udgå i lørdagens opgør mod Real Betis. Han pådrog sig her en knæskade, der holder det spanske talent ude i de næste fire måneder. For Martin Braithwaite kan det dog være positivt, da det kan give ham mere spilletid.

LÆS OGSÅ: Klubpræsident afviser rygter om januar-skifte for Barcelona-mål

Det er ikke blevet til meget spilletid for den dansk angriber under Ronald Koeman. Den hollandske træner har dog vist tegn på, at han stoler mere og mere på ham. Han har nemlig givet ham spilletid i de seneste fire kampe i La Liga.

Dog er det kun blevet til 42 minutter sammenlagt i de fem kampe, hvor han har fået spilletid i denne sæson. I de kommende måneder kan der dog vente mere spilletid til den danske angriber, eftersom Ansu Fati er ude med en knæskade frem til marts i det nye år.

I og med, at Ansu Fati er ude, er der selvsagt en anden spiller, der er nødt til at tage over på hans plads. Det bliver næppe Braithwaite, der er det første valg, da både Dembele og Trincao ser ud til at stå foran ham i køen.

LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer at hente afdankede Premier League-spillere

Det er dog ikke noget, der ændrer på, at det er med til at øge chancerne for, at Martin Braithwaite får mere spilletid iført Barcelona-trøjen.