Der er meget, der tyder på, at Braithwaite forlader Camp Nou denne sommer. Den danske landsholdsspiller har det godt i klubben, men ifølge avisen Sport har han selv indset, at et Barcelona-exit er en nødvendighed.

LÆS OGSÅ: Ivrige efter at sælge: Barcelona tilbyder spiller til Mikel Arteta

Inden skiftet til Barcelona i februar 2020 havde Braithwaite en drøm om at slutte sig til en klub, der kæmpede med om at vinde Champions League. Denne drøm blev realiseret, da han blev præsenteret som Barca-spiller på Camp Nou.

Siden sin tiltræden i den catalanske storklub har Braithwaite flere gange gjort det klart, at han ønsker at udfylde sin kontrakt, der løber til sommeren 2024. Samtidig har han også fortalt, at han går efter at blive en klublegende.

Alligevel har danskeren nu indset, at han er nødt til at komme videre i sin karriere. Angiveligt skulle det især være efter tilgangen af de to angribere Sergio Agüero og Memphis Depay, at han har set i øjnene, at der ikke længere er plads til ham i truppen.

Begge nytilkomne spillere ventes nemlig at blive tildelt store roller i det catalanske angreb, hvilket medfører, at der er begrænset plads i truppen til Braithwaite. Af denne grund bliver det sandsynligvis ikke til meget spilletid i næste sæson, hvis han bliver i klubben.

Dog er der intet, der er officielt endnu, og danskeren har – som sagt – kontakt frem til 2024. Derfor kan Barcelona ikke sælge ham, hvis ikke han selv ønsker at forlade klubben. Ikke desto mindre har den catalanske storklub dog planer om at sælge ham.

Vil han ikke acceptere dette, er der er risiko for, at han blot ender med en permanent plads på sidelinjen. Derfor er det sandsynligvis en god idé, at han begynder at se sig om efter en ny klub. Som ambitiøs spiller er det nemlig ikke interessant at være i en klub, hvor man ikke indgår i planerne.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub afgiver bud på Barcelona-spiller

Når dette er sagt, skal det dog også tilføjes, at klubben er meget glade for Braithwaite, der også er en vellidt herre i omklædningsrummet. Det ændrer dog ikke på, at det ser ud til, at han ikke er en del af deres planer.