Martin Braithwaite har kæmpet sig til en plads på Ronald Koemans startellever, hvilket de færreste havde regnet med. Han er således startet inde i seks af Barcelonas seneste syv kampe, hvor han har leveret blander præstationer.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil sælge stjerne: Lønnen er for høj

Det spanske medie Fichajes.net skriver nu, at Martin Braithwaite ikke har grebet chancen.

“Braithwaite har misbrugt sin gyldne chance i Barcelona. Danskeren har fået sine minutter på banen, mens han bidrag lever ikke op til forventningerne,” skriver Fichajes.net.

De mener, at han langt fra har levet op til det forventede, hvorfor de mener, at han ikke har niveauet til Barcelona.

Bidrager ikke med noget

“Braithwaites præstationer lever dog langt fra op til det forventede, hvilket har bekræftet, at han ikke er en spiller, der har det påkrævede niveau. For slet ikke at tale om niveauet, som en startende angriber for Barcelona skal have.”

De skriver herefter, at Barcelona igen vil forsøge at hente Memphis Depay til klubben, hvilket ville være med til at begrænse Braithwaites spilletid.

“Klubben vil nu gøre et nyt forsøg på at hente førnævnte Depay, når vinterens transfervindue åbner, hvilket vil markant begrænse spilletiden for den Braithwaite, som ikke har forstået at udnytte de muligheder, han har fået fra start på det seneste.”

Fichajes.net peger på, at Martin Braithwaite ikke er målfarlig nok. De mener sågar, at han ikke bidrager med noget som helst til Barcelonas offensiv.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona kan afgøre Kylian Mbappés fremtid

“Den 29-årige dansker har leveret fire mål og to assists i 14 kampe, hvor han har startet inde i størstedelen af de seneste. Her har spilleren bidraget med absolut intet til Barças angreb, som fortsat mangler en spiller som Luis Suárez. Disse måneder er formentlig de sidste, hvor Braithwaite kommer til at bære Barcelonas trøje, idet klubben utvivlsomt vil lede efter en anden angriber forud for næste sæson.”