Det kom som en stor overraskelse for mange mennesker, da Martin Braithwaite skiftede til Barcelona. Det var lige så overraskende, da han endte med at få en fremtrædende rolle i klubben.

LÆS OGSÅ: Veron: Messi kan blive lokket til Serie A-klub af tidligere holdkammerat

Hvis man skruer tiden tilbage til november, begyndte det at se godt ud for Martin Braithwaite. Han startede således inde i otte ligakampe i træk, men han er dog de seneste to kampe blevet brugt som indskifter.

Ifølge Luna Christofi fra TV3 Sport, der bor i Spanien, og som følger La Liga på tæt hold, er der ikke tvivl om, at Barcelona-manager Ronald Koeman er glad for Braithwate.

Det skriver clbold.dk

“Han er helt klart tilfreds med Martin. De gange, jeg har set og hørt Koeman tale om ham, har det været positivt. Koeman er sådan en mand, der værdsætter, at man har den rigtige attitude. Samtidig går han meget op i, at man har en professionel indstilling til tingene, og det har Martin også. Koeman er ikke for tøsedrenge – det var han jo heller ikke som spiller, og Martin er ikke en tøsedreng. Så Martin er helt sikkert på mange måder en spiller efter Koemans hoved,” kommer det fra Christofi. 

Martin Braithwaite fik en gylden mulighed i Barcelona, som har været hårdt ramt af skader, herunder til Philippe Coutinho og Ansu Fati, men Christofi er overbevist om, at Braithwaite nok skal blive ved med at få spilletid.

LÆS OGSÅ: Tidligere FC Barcelona-spillere: Derfor er Lionel Messi ikke i klubben i næste sæson

Hun mener, at han kan bidrage med andre kvaliteter end de to ovennævnte stjerner.