I en klumme i torsdagens El Mundo Deportivo, har den anerkendte journalist Xavier Bosch givet en stor del af sin spalteplads til Martin Braithwaite.

LÆS OGSÅ: Koeman: Vi kender alle til Messis situation

Her har han ikke lagt fingrene imellem, da han har kommenteret helt frit i forhold til Barcelona. Det betyder dog slet ikke, at den danske angriber skal være bange for at læse, hvad der er blevet skrevet om ham.

“Når Barcas system fungerer er det fordi, at man spiller med en autentisk 9’er. Martin Braithwaite er nyttig. Han kom for at supplere for de skadede Dembélé og Suárez, men coronapausen gjorde at Suárez blev klar og spillede sæsonen færdig. Nu har Koeman brug for at stole på Martin på grund af Ansus skade og Depays fravær og danskeren har bestået med en høj karakter,” har han blandt andet skrevet.

Det har han fulgte op med følgende:

“Han er startet inde i tre kampe i træk, har scoret fire mål og fremtvunget to straffespark. Han tog rollen som 9’er uden komplekser og har vist, at han kan blive den nye Larsson. Det er han godt på vej til at blive.”

På nuværende tidspunkt er Henrik Larsson assistent for Koeman, men var i sin karrieres sidste tid to sæsoner i Barcelona, hvor han indtog rollen som reserve, men dog altid leverede, når han blev sendt på banen.

LÆS OGSÅ: Paris Saint-Germain-præsident sætter ord på Messi-transfer

Det har medført, at han i dag har fået en form for heltestatus i FC Barcelona, hvorfor det bestemt kun må siges at være positivt for Martin Braithwaite, at han sammenlignes med ham.

author avatar
Nicolai Busekist