Det er ikke nogen hemmelighed, at Martin Braithwaite har mødt megen kritik i sin tid i Barcelona. Mange har påpeget, at den danske angriber ikke har niveauet til at spille i den catalanske klub. Søndag modbeviste han dog sine kritikere, da han spillede en glimrende kamp mod Real Sociedad.

LÆS OGSÅ: Avis: Cristiano Ronaldo tilbudt til Premier League-klub

Derfor indtog også forsiden på flere spanske sportsaviser mandag, hvor han fik ros for de to mål og ene oplæg, som han leverede i Barcelonas 4-2-sejr over Real Sociedad.

Braithwaite har i lang tid været rygtet væk fra Barcelona, og rygterne svirrer fortsat. Ikke desto mindre er han dog fortsat at finde i klubben, og han ønsker at bevise, at han fortjener at blive. Og det var tydeligt at se, at han kæmpede for netop dette søndag aften.

Meget er blevet sagt om Braithwaite, men der er dog ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at han har en viljestyrke og arbejdsmoral, der er helt i top. Det er også noget, som han har fået ros for af den hollandske Barca-træner, Ronald Koeman.

Selvom Braithwaite viste sig fra sin bedste side søndag, er han sandsynligvis godt klar over, at han skal blive ved med at levere. Der er nemlig stor konkurrence om spilletiden på hans position, og den bliver kun større, når Sergio Agüero vender tilbage efter sin skade.

LÆS OGSÅ: Medie: Dette skal Sevilla betale for Thomas Delaney

Efter kampen mod Real Sociedad fik Martin Braithwaite tilsyneladende lyst til at sende en stikpille til sine kritikere. Det gjorde han ved at dele et billede af sig selv på Twitter, hvortil han tilføjede teksten: ‘Nogle mennesker kan lide at tale. Jeg taler på banen’.