Det er lykkedes Martin Braithwaite at runde en million følgere på Instagram. I denne forbindelse ønsker han at give tilbage til folket, hvilket han gør i form af en konkurrence, hvor man kan vinde en af hans kamptrøjer.

LÆS OGSÅ: Officielt: FC Barcelona-truppen udtaget til kampen mod Alavés

Det vil sige, at man nu har muligheden for at vinde en kamptrøje, som er blevet båret af Martin Braithwaite. Det er kamptrøjer fra denne sæson, herunder hjemmebanetrøjen, udebanetrøjen samt den fjerdetrøjen.

Braithwaite fortæller, at han kommer til at vælge tre vindere. Hvis du ønsker at vinde én af disse trøjer, så skal du blot finde hans opslag på Instagram, hvorefter du i kommentarfeltet skal skrive, hvilken Barca-trøje, du bedst kan lide gennem tiden.

Fodboldnyheder.dk har intet med konkurrencen at gøre.

Det er da også gået hurtigt for Martin Braithwaite. Inden hans skifte til Barcelona, stod han noteret for at have 50.000 følgere på Instagram. Hans skifte til Barca medførte hurtigt, at han fik tonsvis af følgere, og nu har han altså rundet den første milepæl.

LÆS OGSÅ: Så mange millioner spytter Messi i den spanske statskasse om året

Han nærmer sig dog ikke sin holdkammerat Lionel Messi, der har 183 millioner følgere.