Manchester United har efter sigende planer om at bruge Bruno Fernandes, hvis de beslutter sig for at gøre alvor af deres interesse i Wolves’ Pedro Neto. Det skriver Football Insider, der også tidligere har skrevet om Uniteds interesse i Neto.

LÆS OGSÅ: Ledelsen er tilfredse: Ole Gunnar Solskjær får ny kontrakt

Neto har – uden tvivl – været en gennembrudsspiller for Wolves i denne sæson. Desuden har han også været deres klart største offensive profil. Det har de selvfølgelig lagt mærke til hos De Røde Djævle, der nu siges at være meget interesseret i den 21-årige portugiser. Det er især gældende, da de leder efter en spiller, der kan begå sig på højrekanten.

Ifølge en kilde fra Manchester United er de i klubben overbeviste om, at Bruno Fernandes er nøglen til at sikre denne handel. Det skyldes, at de to portugisere kender hinanden fra Portugals landshold. Derfor deler de både sprog, kultur og har valgt en meget ens karrierevej. Alt dette mener Manchester United, at de kan bruge til deres fordel.

Neto blev hentet til Wolves fra Lazio i sommeren 2019, hvor de betalt 16 mio. pund for ham. Ifølge Football Insider er prisen dog en anelse højere i dag, hvor det forventes, at man skal betale 40 mio. pund for ham.

LÆS OGSÅ: Liverpool og Manchester United viser interesse i serbisk angriber

I denne sæson er det blevet til seks mål og fem oplæg for Neto. Og det er endda en sæson, hvor det har været svært for den engelske klub at finde rytmen.