Det er ikke til at komme udenom, at Bruno Fernandes har haft en stor indflydelse på Manchester Uniteds udvikling. Der må siges at være sket en positiv udvikling for De Røde Djævle siden hans ankomst.

LÆS OGSÅ: Neville om Lingard: Derfor har han fået kritik

Efter at have fået en knap så godt start på denne sæson, er det alligevel lykkedes for Manchester United at sikre sig en andenplads. På det seneste har de nemlig sikret sig gode resultater, som har medført, at de har cementeret deres andenplads.

At de ville ligge på andenpladsen i Premier League på nuværende tidspunkt var noget, de færreste havde regnet med, da sæsonen startede. Det bekræfter Bruno Fernandes også.

“Efter nogle få kampe med dårlige resultater sagde folk, at vi ikke kunne ende i toppen af Premier League, men vi ignorerede folk. Vi vidste, at vi havde selvtilliden til at forbedre os, og det gjorde vi,” lød det fra Bruno Fernandes, da han udtalte sig til Manchester Evening News.

“Vi har forbedret os, men vi skal være endnu bedre. Vi kan ikke smide så mange point på hjemmebane, som vi har gjort, men vi er på andenpladsen. Der var mange, der ikke troede på, at vi ville ligge på andenpladsen,” sagde den portugisiske stjerne også.

LÆS OGSÅ: David Moyes: Åben overfor salg af Manchester United-transfermål

Deres næste opgør i Premier League er mod Tottenham, som de skal spille imod på udebane den 11. april.