Manchester United fik endelig lov til at tørne sammen med Liverpool, efter det første forsøg blev udskudt, da Manchester United-fansene, der havde samlet sig omkring og på Old Trafford, endte med at få kampen aflyst og udskudt, hvorfor den altså blev spillet torsdag aften.

LÆS OGSÅ: Medie: United vil stadig have Kane trods Cavani-forlængelse

Det endte dog med et nederlag til Solskjærs tropper, da de tabte 2-4 til Liverpool.

Men United-talismanen Bruno Fernandes kan dog alligevel trække lidt på smilebåndet, da han igen formåede at få nettet til at blafre og dermed kom på scoringstavlen, da han – dog med hjælp af Nat Phillips’ ryg – fik sendt United foran med 1-0, hvilket man sidenhen har valgt at noteret ham for.

Det var dermed Bruno Fernandes’ 28. mål for De Røde Djævle i denne sæson, hvis man indkluderer målene, han har scoret i alle turneringer, og Bruno har dermed skrevet sig ind i historiebøgerne med gårsdagens mål mod Liverpool.

Han har med ovennævnte antal mål formået at score det højeste antal mål scoret af en Premier League-midtbane spiller i én sæson.

Bruno Fernandes har dermed slået Frank Lampards flotte rekord, der lød på 27 mål, som han præsterede, da han var Chelsea-spiller i 2009/10-sæsonen, men som altså nu rykkes ned på andenpladsen.

Hvis man fortsætter ned ad listen, vil man finde Yaya Toure indtage tredjepladsen for hans 24 mål for Manchester City i 2013/14.

LÆS OGSÅ: Medie: Messi har bedt sine folk finde bolig i Paris

Det er dog værd at notere, at Bruno Fernandes fortsat har mulighed for at øge antallet af mål i denne sæson. Manchester United mangler nemlig fortsat at spille kampene mod Fulham og Wolverhampton i Premier League, ligesom man også har en Europa League-finale i vente mod Villarreal.