FC Barcelona er sommetider et velsmurt tandhjul, når det kommer til at udvikle samt hente nye talenter til klubben. Der skal dog heller ikke herske nogen tvivl om, at Barcelona også står bag nogle helt horrible transfers gennem tiden.

LÆS OGSÅ: Andre klubber overbyder: Barca overvejer at droppe jagten på stjerne

Hvis man skruer tiden tilbage til 2015, så finder man en transfer, der sendte Alen Halilovic til Barcelona fra Dinamo Zagreb. Det medførte, at man sendte Dani Olmo videre i manegen, da det indgik i aftalen, at han skulle til Dinamo Zagreb.

Han fik sit store gennembrud i Kroatien, hvorefter han sikrede sig et skifte til RB Leipzig i januar sidste år. Det er dermed snart seks år siden, at Dani forlod FC Barcelona, men han lægger ikke skjul på, at følelserne for klubben stadig er store.

“Barca vil altid have en speciel plads i mit hjerte. Det var et privilegie at spille her. De er et referencepunkt for resten af fodboldverdenen. Ethvert barn vil gøre alt for at spille der, hvor mange så mange store spillere har været,” siger han i The Players Tribune.

LÆS OGSÅ: Rafa Mir om Barca-stjerne: Som at spille mod en mand ekstra

Dani Olmo er en kreatør på Leipzig-mandskabet, og han har kontrakt med Bundesliga-klubben frem til 2024, hvilket også vidner om, at den 22-årige er vellidt i klubben.