Sergio Busquets har brugt de sociale medier til at fejre, at han har nået en ny milepæl i sin karriere. Han kan nemlig bryste sig af at have matchet lige så mange kampe som Carles Puyol. Det opnåede han, da han for 593. gang løb på banen for FC Barcelona i søndagens opgør mod Levante.
LÆS OGSÅ: Tidligere Barca-angriber sætter navn på fremtidig træner i FC Barcelona
Det er kun Lionel Messi, Xavi og Andres Iniesta, der har spillet flere kampe for den catalanske storklub. Derfor var han åbenlyst også meget stolt, da han på sin Instagram-profil delte et billede af ham og Puyol med den følgende tekst:
“I går aftes var en special kamp for mig, hvor jeg matchede Cule-legenden Carles Puyol. Jeg er stolt over at være i stand til at skrive historie og skrive mit navn ved siden af legenderne i denne klub. Dette har været mit livs klub og er den bedste i verden. Jeg vil også gerne takke alle, der har gjort det muligt og har været ved min side i disse kampe. Jeg er meget glad for at være den spiller med 4. flest spillede kampe for Barcelona.”
LÆS OGSÅ: Ronald Koeman udtaler sig om kommende PSG-opgør
Det var ellers forventet, at Busquets ville få konkurrence fra Miralem Pjanic i forhold til en fast startplads, men sådan er det ikke blevet endnu. Busquets har nemlig startet på banen i ni ud af Barcas 11 La Liga-kampe, og er stadig Koemans foretrukne valg ved siden af Frenkie de Jong.