Lørdag var en særlig dag for Sergio Busquets. Her rundede han nemlig intet mindre end 600 kampe for FC Barcelona. Efter kampen delte han sine tanker om den nuværende situation i den catalanske klub.
LÆS OGSÅ: Eto’o: Denne spiller skal afløse Messi i Barca
Her gav han udtryk for, at han mener, at holdet spiller med mere selvsikkerhed, end de har gjort tidligere i denne sæson, hvor resultaterne bestemt heller ikke har været, som tidligere.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at det har været meget svingende med resultaterne under Ronald Koeman, men på det seneste ser det ud til, at det hele er vendt til det bedre. På det seneste har de nemlig leveret en række gode præstationer.
“Nu er holdet mere solidt, og vi er meget selvsikre,” sagde Busquets til BarcaTV.
“Chancerne fortsætter med at komme i angrebet, og nu kommer målene med dem. Det gør alt lettere, og forhåbentligt kan vi fortsætte med at vokse som et hold,” lød det også fra den spanske Barca-mand.
LÆS OGSÅ: Journalist slår fast: Her er Liverpools transferplaner i januar
Næste opgør for FC Barcelona bliver onsdag, hvor den catalanske klub skal spille mod Real Sociedad i den spanske Super Cup. Der er selvfølgelig en god chance for, at Busquets også vil være at finde på banen i denne kamp, hvorfor han kan tilføje endnu en kamp til sin liste.