Det blev tirsdag annonceret, at Premier League har indlemmet Leeds- og Manchester United-legenden Eric Cantona i Hall of Fame.
LÆS OGSÅ: Solskjær spurgt til United-spillers fremtid: Intet er afgjort
Han bliver dermed det tredje medlem i Premier Leagues Hall of Fame, efter man allerede har fået indlemmet Alan Shearer og Thierry Henry som de første.
Det er da også en glad franskmand, som nu er 54 år gammel, men der er ikke en snært af overraskelse over udnævnelsen at spore.
“Jeg er meget glad og meget stolt, men samtidig er jeg ikke overrasket. Jeg ville have været overrasket over ikke at blive valgt,” kommer det fra Eric Cantona, som efterfølgende fortæller om tiden, som han oplevede den i Manchester United, som han formået at vinde fire Premier League-titler med.
“Jeg er meget heldig ved at have spillet på det hold med de vidunderlige spillere, manager og fans.”
Eric Cantona havde forud for skiftet til Manchester United vundet Premier League i 1992 med Leeds.
LÆS OGSÅ: United-angriber svarer igen på kritik
Han står noteret for at have scoret 70 mål og lavet 56 assists i 156 kampe i Premier League.
Commanding and charismatic, a master of counter-attacking football and one of the greatest players the Premier League has seen
— Premier League (@premierleague) May 18, 2021
👑 Eric Cantona is inducted to the #PLHallOfFame pic.twitter.com/skAujPOxFa