Klublegenden Carles Puyol, som også selv overvejede at skifte Barcelona ud med en ny klub, er overbevist om, at Messi kan overtales til at blive i klubben.
Han siger blandt andet, at Messi føler sig motiveret, og han derfor er overbevist om, at argentineren kan overtales til at blive.
I sommers så det ellers ud til, at den seksdobbelte Ballon d’Or-vinder ønskede at forlade klubben.
Messi kan stadig forlade klubben
Det er ikke udelukket, at Messi forlader klubben i det kommende år, efter Manchester City fortsat melder sig på banen. Det kan dog lige så vel ske, at han forlænger med FC Barcelona.
Hvis man spørger Carles Puyol, så kan Messi overbevises om at blive.
“Som enhver anden fan, ønskede jeg ikke at Messi skulle forlade klubben, men det sker i fodboldens verden. Han valgte at blive, og han har for nylig sagt, at han er motiveret samt at han ønsker at vinde mere med klubben. Vi kan blot håbe, at han bliver,” siger Carles Puyol til spanske journalister.
Puyol overvejede selv et Barca-exit
Carles Puyol siger, at han godt kan forstå Messis situation, da han selv overvejede et Barca-exit. Han afviste dog de mange muligheder, og han sluttede sin karriere som en én-klub-mand.
“I 2014, efter min skade, valgte jeg at indstille min karriere, selvom jeg havde tilbud fra England og Italien. Hvis du føler, at din klub er dit hjem, så ønsker du ikke at trække i en anden trøje.”
Puyol fastholder dermed håbet om, at Lionel Messi bliver i klubben.
Han betyder nemlig alverdens for La Liga, og han betyder ligeledes alverdens i FC Barcelona.